I forhaven mod syd, var der tidligere birketræer som nævnt på home siden. Haven har været udlagt med græs, indtil 2003, hvor vi tog beslutningen om, hvordan den endeligt skal se ud.

Minigraveren her blev lejet, da vi skulle ha' gravet ud til brønden, så vi på et tidspunkt kan få sat vores vandpumpe op. Det var en meget sjov og underholdende dag. Som I kan se på mig, nød jeg at "lege"... og sønnen fik sig et godt grin.


I 2004 skal der anlægges en ny plæne i stil med resten af haven. Mod syd er der sat kant med natursten, som passer med resten af haven og der er ud mod vejen lavet et stort Rhododendronbed.

Foran huset har vi ligeledes lavet haven om. Hvor der før var græsplæne og rosenbed, er der i dag granitsøjler, bed af granitskæver med en 1 tons tung natursten, som vi selv har boret hul i og opsat.

Det tog 3 ½ time, for min kone og jeg, at bore hullet i stenen.

Men til at starte med, kom en af mine kammerater og hjalp med at sætte en omvendt brøndkegle ned i jorden, således at jeg senere kunne lægge et hjemmelavet dæksel ovenpå.

I keglen er der placeret en pumpe, der kan give 2500 liter i timen.

Det hele var en større "operation", da dækslet ikke alene skulle kunne holde til den store belastning, men også være konisk, da vandet skulle kunne løbe ud af hullet i midten. Efterfølgende, da stenen var blevet placeret og pumpen blev sat til, dækkede vi hullet ved dækslet, med natursten samt lamper, som i aftensskæret lyser stenen flot op.

I det hele taget, en "operation" der skulle være tænkt godt og grundig igennem, inden vi gik i gang.

Al overfladevand fra forhaven, samt opsamlingsvand fra tagene og vand fra de 100 m2 p-pladsen løber om i opsamlingsbrøden i baghaven, hvorfra vi pumper vand ud i vores øverste bassin, som derefter via bækken ender i det store bassin, som er på ca. 40.000 l.

Vi er i øjeblikket i gang med, at ændre p-pladsen, så den passer sammen med resten af havens udseende.

Ved indkørslen er der placeret to høje granitsøjler, som med tiden skal monteres med smedejernslåger.

På hele strækningen foran huset og p-pladsen, ud mod vejen er der sat granitpæle op med hængepiletræer indimellem. Hvilket har opfyldt vores idé med forhaven.



Så blev der ellers gravet ud!